Fortryd dit køb
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager dine smykker. Du skal ikke give en grund, og du skal ikke skrive en mail — udfyld bare formularen herunder.
Når du har trykket Bekræft fortrydelse, får du en kvittering på mail. Den er din dokumentation for, at du har fortrudt i tide.
Derefter sender du smykket retur inden 14 dage. Du betaler selv returfragten. Jeg overfører pengene, så snart pakken er kommet frem — senest 14 dage efter jeg har modtaget den. Fra jeg har modtaget varen og overført pengene retur til dig, går der 3–5 bankdage, før de står på din konto.
Sendes retur til
Winther Design
Aggersvoldvej 14, 1 tv
2700 Brønshøj
Danmark
Vælg venligst hjemmelevering, når du sender pakken — altså levering til adressen, ikke til en pakkeshop. Så kommer den direkte hjem til mig, og du får pengene hurtigere retur.
Læg gerne en seddel med dit navn og ordrenummer i pakken, så kan jeg hurtigt finde din ordre. Gem kvitteringen fra posthuset, indtil pengene er tilbage på din konto.
Smykkets stand
Smykket skal være i samme stand, som du modtog det. Du må gerne prøve det, som du ville i en butik.
Er ordren ikke sendt endnu?
Så må du også gerne bare skrive til mig på hej@wintherdesign.com — så stopper jeg den, inden den går afsted.

